Afrikas Horn
Wilbur A. Smith
Language:
Pages: 296
ISBN: 2:00156101
Format: PDF / Kindle (mobi) / ePub
Hazel Bannock is the heir to the Bannock Oil Corp, one of the major oil producers with global reach. While cruising in the Indian Ocean, Hazel's private yacht is hijacked by African Muslim pirates. Hazel is not on board at the time, but her nineteen year old daughter, Cayla, is kidnapped and held to ransom. The pirates demand a crippling twenty billion dollar ransom for her release.
Complicated political and diplomatic considerations render the major powers incapable of intervening. When Hazel is given evidence of the horrific torture which Cayla is being subjected to, she calls on Hector Cross to help her rescue her daughter.
Hector is the owner and operator of Cross Bow Security, the company which is contracted to Bannock Oil to provide all their security. He is a formidable fighting man. Between them Hazel and Hector are determined to take the law into their own hands.
A New Paradigm of the African State: Fundi wa Afrika
Kenya: Between Hope and Despair, 1963-2011
Somebody's Heart Is Burning: A Woman Wanderer in Africa
The Elephant Whisperer: My Life with the Herd in the African Wild
Kenya: Between Hope and Despair, 1963-2011
stållejderen og faldt ned i skakten med den løsthængende klædedragt flagrende omkring sig, indtil han landede på dørken for foden af Hector. Hector bøjede sig ind over ham og affyrede endnu to skud mod mandens hoved, før han vendte sig mod Paddy og Nastija, der lå ved siden af. Tunnelen var stadig fyldt med CO2, som endnu ikke var blevet suget ud af ventilatorerne. Nastija var i fare for at blive forgiftet. Hector knælede ved siden af hende og tog den lille iltbeholder op af bæltet, åbnede for
sejlrenden, da Golden Goose ledte en sær konvoj af skibe ud fra Gandanga-bugten. De sejlede mod sydøst i løbet af natten. Næste morgen, mens det stadig var mørkt, tog Hector og Hazel bad og klædte sig i rent tøj. Så drak de hver et krus kaffe, mens de stod i suitens lille køkken uden at tale sammen. Præcis klokken fem bankede Tariq på døren, og Hector åbnede. »Alt er klar,« sagde Tariq. »Mange tak, gamle ven.« Hector lod Tariq stå i døren og gik tilbage til Hazel, der havde sat sig på sengen.
»Du fører an. Ilmarch.« De fulgte Tariq med en omhyggelig fastholdt indbyrdes afstand. Med våbnene klar traskede de i rask tempo ad en ujævn sti, der var trådt af græssende geder. De nåede til oasens første palme på tre kvarter og indtog igen en cirkelformet forsvarsstilling, liggende på maven med hovedet løftet. Tariq signalerede, at der var fri bane forude, og Hector vinkede ham fremad. Tariq forsvandt ind mellem træerne. Uthmann kravlede op ved siden af Hector. »Hvor skal han hen?« hviskede
samling på sig selv. Så mærkede han Hazels hånd på sin arm. »Det gør mig ondt, min skat.« Det var første gang, hun havde brugt den kærlige betegnelse. Han sænkede kikkerten og vendte sig mod hende. »Tak, fordi du er så forstående. Men det var det her, Ronnie ønskede sig. I netop dette øjeblik ler han sikkert hånligt af sin skæbne.« Han rystede let på hovedet og skubbede et øjeblik sorgen til side. »Få alle mand op i vognen igen,« råbte han til Tariq. Så vendte han sig igen mod Hazel.
fladt mod jorden. Mullahen gav signal til føreren af lastbilen, og køretøjet rullede langsomt frem mod drengens liggende skikkelse. En anden jihadist styrede føreren med håndsignaler, indtil det højre forhjul var lige ud for albuen på drengens udstrakte arme. Så kørte føreren langsomt fremad. Hele drengens krop stivnede, og han hylede som en lille gris, der får struben skåret over, men lyden af hans kvaler kunne ikke overdøve lyden af knogler, der knasede, da begge hans arme blev knust af den